Skip to main content

Kickstart din karriere hos DiningSix

Bliv klogere på alle dine mange muligheder i restaurationsbranchen. Klik dig videre her og mød nogle af de mange mennesker, der har gjort karriere hos DiningSix.

Ledige restaurantstillinger i DiningSix

DiningSix udvikler og driver en lang række restaurantkoncepter. Vi bevæger os hele tiden fremad og derfor søger vi ofte flere kyndige hænder til at blive en del af DiningSix-familien.

Vil du fungere i et miljø, hvor der er fuld smæk på, og hvor ingen dage ligner hinanden, men hvor personlig udvikling, godt arbejdsmiljø og højt humør er tre af de vigtigste parametre? Så er du måske den rette til vores team!

Lige nu søger vi følgende profiler:

Kok

Er du glad for mad?

Vi har rigtig travlt! Derfor leder vi efter en kok til vores cateringteam i København. Dit daglige arbejde vil foregå i dagtimerne i vores produktionskøkken i København.

Det bliver din vigtigste opgave at sørge for, at vores gæster kan mærke og smage vores passion for mad til deres middag, konfirmation, sommerfest, julefrokost – eller et af de mange andre arrangementer vi leverer catering til.

Jobbet
  • Arbejdstiden vil normalt ligge mellem 9 og 18 alle ugens dage
  • Vi laver både mad til private ned til 4 pers og til store begivenheder 
  • Opbakning samt afvikling
  • Daglig produktion i køkkenet
  • Indgå i et team med passionerede kolleger
Hvem er du?
  • Har køkkenerfaring, gerne med catering
  • Kan begå sig med simple it-systemer
  • Mestrer dansk både skriftligt og mundtligt 
  • En udpræget holdspiller med et positivt sind og konstruktiv attitude, og som tænker selvstændigt
  • Arbejder struktureret
  • Trives med at køre travle serviceperioder
  • Ordensmenneske af natur
  • Klar på at møde udfordringer med en positiv indstilling
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads fyldt med dygtige kollegaer i en ung og dynamisk organisation i konstant udvikling
  • Unikt sammenhold blandt medarbejdere i catering såvel som på tværs af vores andre afdelinger og restauranter
  • Fleksible arbejdstider
  • Gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling
  • Medbestemmelse og ansvar for din hverdag
  • Være med på en spændende rejse, med en virksomhed i stor udvikling og vækst
  • Vi sørger for grundig introduktion af DiningSix familien
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fordelagtige personalegoder
Ansættelse: Hurtigst muligt, men vi venter gerne på rette kandidat

Har du lyst til at blive en del af DiningSix-familien, så udfyld formularen i bunden af siden. Vi afholder samtaler løbende, frem til at vi finder rette kandidat. 

Hvem er DiningSix-familien?

DiningSix er driftsvirksomheden bag de populære restaurantkoncepter KöD, Basso, Feed Bistro, Klokken, Cinco og Keyser Social, i hhv. Aarhus, København, Stavanger, Oslo og London. Derudover har vi et cateringkøkken i både Aarhus og København. Herfra sammensætter vi og laver en bred vifte af cateringmenuer til levering, som på den ene eller anden måde er inspireret af vores restauranter. Hos DiningSix Catering laver vi mad til både store og små selskaber – til store og små begivenheder. Vi bestræber os hver dag på at give vores kunder en særlig og fuldkommen catering- og smagsoplevelse baseret på høj kvalitet.

Lyder det som lige noget for dig – gode arbejdstider, skønne kollegaer og massere af forskellige madlavningsteknikker? Så ansøg nu lige herunder!

Restaurantchef

Kan du lide at gå forrest med et smil på læben?

Som restaurantchef arbejder du tæt sammen med den daglige leder, og sammen med hende/ham er du ansvarlig for restaurantens drift og driftsresultater. Det er din fornemmeste opgave at lede, strukturere og fordele ressourcerne i tjenerteamet og få alle til at spille sammen som et hold. Ydermere er du ansvarlig for de ansattes trivsel (oplæring, motivation, opfølgning) samt at restauranten altid lever op til gæsternes forventninger.

Vi forventer ingen tidligere erfaring, men en stor interesse og passion for branchen er et plus. Det vigtigste for os er, at du har gåpåmod og lysten til at udvikle dig. Derudover så ”går du forrest” og er arbejdsom, ligesom du altid stræber efter at skabe gode øjeblikke for gæsterne såvel som dine kolleger. Jobbet vil være timelønnet.

Køkkenmedhjælpere

Elsker du at lave mad?

Som køkkenmedhjælper er det din fornemmeste opgave at hjælpe og assistere, hvor der er behov for det, så I sammen kan give vores gæster en madoplevelse udover det sædvanlige. 

Som køkkenmedhjælper vil du typisk blive ansat på deltid. Vi vægter højt humør og gåpåmod og vil hellere have, at du VIL – så sørger vi for, at du KAN. Som køkkenhjælper vil du hjælpe vores kokke med at levere en skøn menu til vores gæster. Du trives med at have travlt, har et godt overblik og har altid et smil på læberne.

Vi forventer, at du er en holdspiller med et højt arbejdstempo og desuden møder alle slags udfordringer med en positiv indstilling. Derudover så ser vi gerne, at du har en naturlig interesse for mad og drikke. Har du erfaring fra enten hotel, restauration eller catering er det et plus.

Bartender – Feed Bistro

Kan du shake cocktails som en drøm?

I stueetagen på Feed Bistro ligger restaurantens helt egen cocktailbar. Her kan vores gæster nyde en (eller flere) drinks, både før og efter middagen.

Vi har brug for flere hænder til at shake, mixe og fixe lækre cocktails i lange baner. 

Har du overskud, overblik og fed stemning – så er det dig vi leder efter! 

Køkkenchefer & Souschefer

Er du den fødte leder?

Som de bærende kræfter i køkkenet er det din fornemmeste opgave at lede, strukturere og fordele ressourcerne i køkkenteamet, så I sammen kan give vores gæster en fuldendt madoplevelse udover det sædvanlige.

Dine muligheder for indflydelse og medbestemmelse er tilnærmelsesvis uendelige, og du kan være med til at sætte dit personlige præg på køkkenet. Så er det måske dig vi søger som vores nye køkkenchef eller souschef Du vil have en finger med i det hele, og udover madlavning vil dine arbejdsopgaver også bestå af rengøring, møder, varebestillinger, menuplanlægning samt diverse ad-hoc opgaver.

Arbejdstiden lyder på 37 timer ugentligt. Vi forventer, at du er uddannet kok med erfaring fra enten hotel, restauration eller catering, og at du kan varetage opgaver som vagtplanlægning, ledelse af køkkenpersonale, bestilling og modtagelse af varer, opbakning samt at køre service (mulighed for både frokost og aften).

Kokkeelever

Drømmer du om at blive kok?

Er du ambitiøs og drømmer om en uddannelse som kok? Så er du måske vores nye kokkeelev! Hos os vil du arbejde med kun de bedste råvarer og opleve hvordan kvalitet og madglæde går hånd i hånd. Du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, og med dine kollegaers hjælp vil vi sørge for, at du i løbet af din læretid bliver knivskarp i et køkken.

Som en del af køkkenteamet er din fornemmeste opgave at give vores gæster en madoplevelse gennem passion, kvalitet, dygtighed og finesse.

Runner/opvasker

Er du frisk og har et højt arbejdstempo?

Funktionen som runner/opvasker er absolut livsvigtig for en vellykket og gnidningsfri service! Det er nemlig dig, der gør det muligt for både køkkenteamet og tjenerteamet at lave den mad og levere den service og kvalitet, som vi vægter så højt.

Som runner/opvasker lover vi dig en hverdag med fart over feltet. Dine vigtigste opgaver er opvask af service, gryder og maskiner og samtidig sørge for, at både opvaske- og serviceområde fremstår ryddeligt og rent.

Stillingen vil være på deltid. Tidligere erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det absolut vigtigste er din indstilling og dit gåpåmod.

Kokke

Er du kreativ og kvalitetsbevidst?

Som en del af køkkenteamet er din fornemmeste opgave at give vores gæster en madoplevelse gennem passion, kvalitet, dygtighed og finesse. Som kok bliver du ansat på enten fuldtid eller deltid. Uanset hvilken af vores restauranter, du lander på, så vil du havne i et køkken med fokus på kvalitet samt sæsonaktuelle og lokale råvarer. Du bliver en del af et fantastisk køkkenteam, som hver dag komplementerer hinanden med fantastisk mad, ekstraordinær service og dårlige jokes. Du får muligheden for at sætte dit eget præg på menuen, så du skal være i kontakt med din kreative side – både gode og dårlige idéer modtages med high-fives.

Vi forventer, at du er uddannet kok, gerne med erfaring fra enten hotel, restauration eller catering. Madlavning skal være mere end en interesse – det skal være din passion, og det skal man som gæst kunne smage og føle.

Tjenere

Brænder du for at give dine gæster en god oplevelse?

Som tjener er det din fornemmeste opgave at sørge for – sammen med dine kollegaer – at vores gæster har en skøn restaurantoplevelse og ikke mangler noget i løbet af deres besøg. Vi vægter vores gæsters oplevelse højt, samtidig med at vi stræber efter et godt, sundt og lærerigt arbejdsmiljø.

Som tjener vil du opleve fleksible arbejdstider, typisk mellem kl. 15-02. Vi er så heldige at være en del af en branche i rivende udvikling, og hvor der er udvikling er der forandring. Derfor er det yderst vigtigt, at du trives i forandringsprocesser og kan navigere i dynamik og forandring med et stabilt og positivt humør.

Vi forventer, at du har nogen eller en del erfaring fra samt kendskab til restaurationsbranchen, men allervigtigst er det dog, at du er glad, udadvendt, nærværende og smilende i din tilgang til andre mennesker – gæster såvel som kollegaer.

Søg et job

Vi er altid på udkig efter nye talenter til vores forskellige afdelinger.
Finder du ikke noget, der passer dig, så send endelig en uopfordret ansøgning via denne formular alligevel.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Alle ansøgninger skal sendes gennem formularen nedenfor. Ansøgninger sendt per mail bliver ikke besvaret og bliver slettet.

Når du sender en jobansøgning eller i øvrigt kontakter os, behandler vi dine personoplysninger. Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik.